Kategori: Ikke-kategoriseret

• Spørg jer selv, om de planlagte aktiviteter lever op til jeres børnesyn – er aktiviteterne for eksempel trygge, sjove og inkluderende?

• Overvej, hvordan I vil kompetenceudvikle og motivere de frivillige til at forstå betydningen af børns inddragelse og arbejde konkret med det i praksis. Overvej også at kompetenceudvikle de frivillige i børns rettigheder og trivsel og i opbygning og understøttelse af positive relationer og fællesskaber.

Brug 1,5-2 timer på sammen at udvikle og skærpe jeres børnesyn og de værdier, der skal ligge til grund for børnesynet.
Øvelsen består af en omvendt brainstorm og en aktivitet, hvor I laver jeres børnesynstræ.

Det skal I bruge: Et flipchart og tusser.
Hvem kan være med? Ansatte og frivillige i jeres organisation eller forening.

Den omvendte brainstorm tager omkring 30 minutter. Her vender I perspektivet på hovedet og diskuterer det omvendte scenarie af det, I gerne vil opnå – for eksempel hvad der skal til, for at børn mistrives på en lejr. Skriv alle input ned på post-its. Dernæst vender I de negative udsagn til positive, så I får nogle bud på, hvad der skal til, for at børn trives – skriv også dem ned og brug dem som afsæt for jeres børnesyn.

Børnesynstræet tager mellem 60 og 80 minutter. Først tegner I et træ med rødder, en god tyk stamme, grene og blade. Tegn det selv eller hent en illustration her. Start med at diskutere træets krone, som er resultaterne af jeres børnesyn – altså, hvordan I gerne vil have, at jeres børnesyn udmønter sig i praksis. Hvad kommer der ud af det? Hav mest fokus på børnene, for eksempel ”Børn, som trives og griner hver dag”. Gå derefter ned til træets rødder. Her diskuterer I de værdier og principper, der får træet til at gro, og som skaber de ønskede resultater, for eksempel ”En tro på, at alle børn og voksne gør deres bedste” eller ”Plads til forskellighed”. Dernæst skal I fokusere på træets stamme, som forbinder værdierne med resultaterne. Her diskuterer I de strategier og konkrete tiltag, der skal til for at I sammen kan implementere værdierne og jeres børnesyn i praksis. Slut af med at tale om, hvordan træets rødder og stamme hænger sammen med jeres praksis, og hvad der eventuelt skal laves om for at nå frem til træets krone. Sæt løbende jeres post-its på træet, hvor de hører til.

Det er en god idé efterfølgende at skrive træet om til en lille folder, der forklarer jeres børnesyn. Her skal værdierne skrives om til de overordnede principper for jeres børnesyn, og tiltagene skrives som en strategi, der skal til for at I kan følge værdierne i praksis og opnå de ønskede resultater. Folderen kan med fordel deles ud til alle ansatte og frivillige.

For at vide, hvornår og hvordan I må behandle personoplysninger, skal I tage stilling til formålet med behandlingen og hjemlen til behandlingen.

• Ordet ‘behandle’ omfatter enhver håndtering af personoplysninger. Det vil sige, at I behandler oplysninger, når I modtager, gemmer, redigerer, ser, videresender og sletter persondata. Kort sagt er alt, I gør med personoplysninger en behandling.

• Enhver behandling skal have et konkret og klart formål. Et formål med at behandle navne kan fx være, at I skal bruge navnene på lejrens deltagere for at kunne forberede materialet til lejeren. Formålet skal ses som ‘need-to-have’ og ikke ‘nice-to-have’ – nysgerrighed eller belejlighed er ikke et formål i sig selv. Det betyder fx, at en frivillig ikke af nysgerrighed må tjekke, hvor et barn eller en familie bor.

• Man kan godt have flere formål med at behandle den samme personoplysning, men når alle formål er opfyldt, skal personoplysningerne slettes, da I herefter ikke længere har en grund (formål) til at behandle (gemme) oplysningerne.

• Slutteligt skal I have en hjemmel, dvs. et lovgrundlag for alle behandlinger af persondata.  En hjemmel er et juridisk udtryk for en henvisning til lovgivning, der giver tilladelse til en bestemt handling. Der findes flere hjemler i persondataforordningen, som I skal finde på baggrund af det konkrete formål. Hvis en lejrleder indgår en kontrakt med jeres organisation, har organisationen en hjemmel i artikel 6, stk. 1, litra b, der giver tilladelse til at behandle personoplysninger i forbindelse med indgåelse af kontrakter og efterlevelse af kontraktens indhold.

Som nævnt ovenfor er der forskel på personoplysninger. Er der tale om følsomme personoplysninger, gælder der strengere hjemmelskrav. Ofte vil jeres organisation være nødsaget til at indhente et samtykke fra forældrene og/eller barnet, hvis I skal behandle følsomme oplysninger. Det kan være oplysninger om allergier, vigtig medicin, væsentlige familieoplysninger eller religiøse forhold. Vi anbefaler, at I indhenter samtykket ved at forældre og børn udfylder et indmeldelsesskema, hvor de giver samtykke til opbevaring af følsomme persondata, samt at oplysningerne må deles med relevante frivillige.

Husk at dette kun er relevant, når der er et formål hermed. Har I ikke brug for at behandle følsomme oplysninger om et barn, har I intet formål med at indsamle personoplysningerne. Derfor skal I aldrig blankt indhente følsomme personoplysninger og/eller samtykker.

Husk på!
Man kan ikke give samtykke til en ulovlig behandling. I kan derfor ikke indhente samtykke til at opbevare personoplysninger, I ikke har et formål med at behandle.

Når I ønsker at behandle følsomme personoplysninger om et barn, skal I overveje, om barnet selv kan give samtykke, eller om samtykket skal indhentes hos forældremyndighedsindehaver.

Hvorvidt barnet selv kan give samtykke afhænger af en konkret modenhedsvurdering. Den dataansvarlige skal derfor vurdere, om barnet har tilstrækkelig modenhed og forståelse til selv at give samtykke. Normalt vil et barn på 15 år være tilstrækkelig moden til at kunne give samtykke på egne vegne. Den information, som gives forud for samtykket, skal tilpasses barnets forståelse. Informationen skal altså være formuleret i et klart og forståeligt sprog, så barnet selv kan overskue oplysningerne.

Hvis den dataansvarlige vurderer, at barnet ikke har den tilstrækkelige modenhed, bør samtykket i stedet indhentes hos en forælder eller værge.

Red Barnet anbefaler, at I altid inddrager barnets forældremyndighedsindehaver, hvis der skal gives samtykke om følsomme personoplysninger. Læs mere i Datatilsynets vejledning til samtykke.

GDPR har stor betydning for, hvordan I opbevarer og behandler personoplysninger. Reglen er, at I skal indføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Disse afhænger blandt andet af jeres organisation, og mængden og typen af data.  

Som tommelfingerregel skal personoplysninger opbevares sikkert, så de ikke kan tilgås af andre end dem, der har et formål med at behandle oplysningerne. Det betyder fx, at indmeldelsesblanketter ikke bør ligge i en ulåst skuffe hos en frivillig, hvor andre kan tilgå dem. Samtidig bør personoplysninger ikke gemmes på eller sendes over usikre dataforbindelser. Facebook og Messenger er derfor ikke oplagte valg. 

Vi anbefaler, at personoplysninger gemmes på et drev, der er beskyttet af et stærkt kodeord, som kun kendes af den/de relevante medarbejdere/frivillige, og at I jævnligt laver en back-up af al data. Hvis I laver back-up til en virtuel sky, skal I være opmærksomme på, om den pågældende udbyder tilbyder tilstrækkelig sikkerhed. Dertil skal I huske, at cloud-tjenester typisk kræver, at I indgår en databehandleraftale med udbyderen. Betalingsløsninger som Microsoft OneDrive er sandsynligvis sikre, mens gratisløsninger som Google Drev eller Facebook ikke er sikre steder at opbevare personoplysninger. 

Personoplysninger opbevares kun så længe, der er hjemmel til og formål med det. Når et barn er udmeldt, alle økonomiske mellemværender med forældrene er bragt til ophør, samt I har rapporteret til AFF, skal familiens data slettes. Slettereglerne gælder også for frivillige og ansatte, men her kan I have formål med at gemme oplysningerne i længere tid, fx på grund af bogføringsloven eller jeres Child Safeguarding procedurer.  

Det er et lovkrav, at I skal oplyse de registrerede om, hvordan I behandler deres personoplysningerne. Dette kaldes typisk en ‘datapolitik’. Datapolitikken skal indeholde en bestemt række oplysninger, herunder hvem I er, hvilke data der behandles, formålet hermed, hjemlen hertil, hvem I sender oplysningerne til, hvilke rettigheder den registrerede har, samt hvortil der kan klages.

Dertil skal I kunne dokumentere, hvordan I internt håndterer personoplysninger. For hvis I ikke gør det, kan de frivillige og ansatte ikke vide, hvilke regler de skal følge.

Red Barnet anbefaler derfor, at I skriver ned, hvordan I arbejder med persondata. Her kan I læse mere om, hvilke dokumenter I skal have. Vi har også lavet en række forslag til dokumenter, som I med fordel kan tage udgangspunkt i.

Hvis I vil gå mere grundigt til værks, kan I bruge vejledningen Hvordan bliver man compliant? og vores skabelon til at lave en fortegnelse.

Der findes også masser af litteratur og gode vejledninger på nettet, som I med fordel kan grave frem. Særligt anbefaler vi, at I læser Justitsministeriets vejledning i persondata i frivillige foreninger, da denne vejledning giver et rigtig godt indblik i de krav, I skal leve op til.