Kategori: Ikke-kategoriseret

• Beslut, om I vil holde opsamling hver aften på lejren, et par enkelte aftener eller ved lejrens afslutning. Spørg eventuelt de frivillige, om de har nogle ønsker. Vi anbefaler, at der både holdes opsamling hver dag og efter lejren.

• Når I forbereder jer på at samle op med de frivillige, bør I tage stilling til:
  Hvornår skal opsamlingen ligge?
  Hvor lang tid skal der sættes af til opsamlingen?
  Er der nogen, der skal passe børnene, mens der er opsamling? Hvis ja, hvordan kan de så komme til at føle sig som en del af opsamlingen?
  Hvem skal være ordstyrer?
  Skal der være en streng talerække, eller kan folk frit byde ind?
  Hvor skal opsamlingen foregå?
  Er der pligt til at deltage i opsamlingen?
  Hvad er formået med opsamlingen? For organisationen, for de frivillige, for børnene?

• Husk at italesætte, at det der bliver talt om til opsamlingerne ikke skal tales om andre steder. Det er nødvendigt for, at ingen føler ubehag ved at tage en problemstilling op.

• Tag også stilling til, hvordan det skal håndteres, hvis en frivillig gentagende gange udebliver fra opsamlingen. Vi anbefaler en åben snak med vedkommende om, hvad der spænder ben for deltagelse, og om hvad der kan støtte ham eller hende til at deltage.

• Det er en god idé, at den der står for opsamlingen fremlægger planen for opsamlingen på det møde, der bliver holdt inden lejren. Her skal der lægges vægt på, at opsamlingen ikke er valgfri, men at det forventes, at alle deltager.

• Vær åben, lyttende og nysgerrig. Der kan sagtens være undren, forslag og spørgsmål til planen. Vær indstillet på at ændre eller justere den alt efter behov.

• Understreg, at det helst skal være sjovt og hyggeligt at være frivillig hos jer, og at opsamlingen bidrager til, at de frivillige og lejrlederen lærer hinanden bedre at kende.

• Overhold tidspunktet for opsamlingen og gå ikke over tid.

• Mind om, at opsamlingen er til for, at I kan lytte til hinanden, reflektere og lære af hinanden.

• Hvis det ikke er første opsamling, så spørg om der er sket noget siden sidst, som de vil kommentere på eller har gjort sig tanker om. Her kan du også selv byde ind.

• Ved opsamlingens slut kan du med fordel gentage nogle af de refleksioner, I har haft. Hvis der er en frivillig, der har fortalt om noget, der var svært, så husk at nævn det, så vedkommende føler sig hørt.
   
• Vær opmærksom på, at en frivillig kan have brug for en samtale på tomandshånd efter opsamlingen.

• Tak for deres bidrag og fortæl dem, at de er velkomne, hvis de kommer i tanke om noget eller har brug for at vende noget efter opsamlingen.

• Når opsamlingen er slut, så reflekter over de emner og temaer, I har talt om. Er der noget, der skal følges op på?

• Husk på, at frustrationer og små bump på vejen er naturligt på en lejr. 

• Hvis du har lovet en frivillig at følge op på noget, så husk det. 

• Den daglige opsamling hver aften på en lejr bør ikke tage mere end ca. en halv time. De fleste frivillige vil være trætte, og der skal være tid til at hygge sig og til det praktiske.

• Lav hellere korte og praktiske opsamlinger end slet ikke nogen. Det vigtige er at have en frivilliggruppe, der er åben og støttende over for hinanden, som er søde og nysgerrige over for børnene, og som kommer til jer, hvis der er noget, de gerne vil sparre om.

• Adskil tydeligt opsamlingen fra resten af aftenen. Sig til, når den begynder, og når den er slut.

• Skriv alt ned og gem det til næste dag/lejr.

• Ved opsamling efter en lejr kan der afsættes 1-1,5 time afhængigt af antallet af frivillige. Red Barnet anbefaler, at opsamlingen ligger samme dag eller umiddelbart efter, at lejren afsluttes.

• Del opsamlingen op i en del, hvor der er plads til at lytte, reflektere og give sparring og en del, der i højere grad giver plads til at dele gode oplevelser og se tilbage på en veloverstået lejr.

Aktiv lytning er en metode til at få hørt godt efter og vise, at man ønsker at forstå, hvad talende har på hjerte. Metoden er god, fordi man bliver ”tvunget” til rent faktisk at høre efter i stedet for at overveje det, hvad man selv vil sige.

Aktiv lytning er et effektivt redskab både til opsamlinger, kollegial sparring, når man taler med børn og i private forhold. Når man lytter aktivt, er man stille det meste af tiden. Man kan begynde med at stille et åbent spørgsmål, og når den anden fortæller, er det en god idé at:

• Lægge ansigtet i de rette folder. Se venlig og opmærksom ud, da det er rart for den, der fortæller.

• Give små signaler, der viser, at man hører efter. Det kan fx være at nikke eller smile. Det kan lyde småt, men det kan have stor betydning for den, der fortæller.

• Gentage ord eller sætninger præcist som den, der fortæller. Det er en meget effektiv måde at vise, at man hører efter på.

Aktiv lytning kan blandt andet forhindre, at en frivillig, som fortæller noget, de syntes var svært eller som undrede dem, bliver mødt med ordene ‘sådan har jeg det slet ikke. Jeg har det sådan her…’. Det kan få den frivillige til at føle sig afvist og til at føle, at deres oplevelser ikke var i orden. Vent med at dele egne meninger og betragtninger, til den frivillige er færdig med at fortælle.

• • Beslut, om I arbejder efter den almindelige underretningspligt eller den skærpede underretningspligt. Alle er omfattet den almindelige underretningspligt, men det kan også være relevant for jer at arbejde efter den skærpede underretningspligt. OBS! Vær opmærksom på, at der med den skærpede underretningspligt er en anden procedure for tilbagemeldinger. Det betyder, at den ansatte eller frivillige, der laver underretningen, får indblik i de foranstaltninger, der er i iværksat på baggrund af underretningen. Det er vigtigt, at I overvejer, hvorvidt det er hensigtsmæssigt hos jer.

• • Afklar, hvem der træffer beslutningen om underretningen og underretter kommunen. Hvis I har et sekretariat, kan det være en fordel, at det er en fra sekretariatet, der underretter.

• • Lav et bekymringsskema, som kan udfyldes med det samme, når bekymringen opstår, så alt bliver skrevet ned hurtigst muligt. Overvej, hvor I opbevarer bekymringsskemaet, og om det skal være digitalt eller på papir. Herunder kan I se, hvad en underretning bør indeholde. OBS: Husk altid GDPR.

• • Hvis I har et sekretariat eller medarbejdere med børnefaglig viden, bør I stille børnefaglig sparring til rådighed for de frivillige ved tvivlsspørgsmål om bekymringer og underretninger. Hvis der opstår bekymring for et barn eller en ung, og der opstår tvivl, kan I eller den frivillige ringe til Ankestyrelsen på 33 41 12 00.

• • Husk at have klare retningslinjer for, hvordan den frivillige kan sparre med sine medfrivillige og eventuelt en børnefaglig- eller en sekretariatsmedarbejder.

• • Hav en klar proces for, hvordan og hvornår forældre inddrages, hvis der underrettes, og det ikke handler om vold eller overgreb fra forældrenes side.

• • Husk, at der er forskel på en underretning, der handler om barnets generelle trivsel og en underretning, der handler om bekymring, mistanke eller viden om vold eller overgreb. Hvis det sidste er tilfældet, og forældrene er under mistanke, må de ikke inddrages i eller informeres om underretningen.

• • Husk på det praktiske i forbindelse med underretninger. Ved en underretning til visse kommuner skal man bruge login med NemID. Vi anbefaler, at I har et virksomheds-NemID, som I deler med den eller de personer, som har ansvaret for at sende underretninger, så de ikke selv skal underrette fra deres personlige NemID. Se underretningsmanualen og del den med dem, som har ansvaret for underretninger hos jer.

Hvad skal rapporteres?
Hvis en frivillig eller ansat oplever, at en repræsentant fra jeres organisation (medarbejdere, ledere, medfrivillige, praktikanter, konsulenter, forældre mv.) begår brud på jeres etiske retningslinjer, samværspolitik eller andre af jeres procedurer vedr. mistanke, bekymring, krænkelse, mistrivsel eller svigt af børn, skal de vide, hvordan denne oplevelse skal rapporteres. Det kan være en vanskelig situation for en frivillig eller ansat at stå i, og derfor er det vigtigt, at I udarbejder en klar rapporteringsprocedure for interne hændelser og informerer alle relevante om dette. Red Barnet anbefaler, at følgende punkter bliver berørt i jeres procedure:

• Hvem skal have besked?
  Den nærmeste aktivitetsleder eller direkte til en organisationsmedarbejder. Indsæt gerne telefonnummer og mail, så det bliver helt tydeligt og så overskueligt som muligt at følge jeres procedure.

• Hvornår skal det rapporteres?
  Fx: Så hurtigt som muligt og altid inden for 24 timer.

• Hvad vil der ske?
  Fx: Aktivitetslederen informerer formanden for lokalforeningen, der bringer din indberetning videre i organisationen og sikrer, at sagen håndteres i følge jeres procedure.

• Hvad kan udfaldet blive?
  Fx: Sagens udfald og konsekvenser afhænger af sagens karakter og kan medføre bortvisning og/eller rapportering til myndighederne.

• Hvordan følges der op?
  Fx: Indberetning registreres i jeres organisation, hvor der gives feedback med respekt for fortrolighed og privatliv.

Hvis det fremgår af børne- eller straffeattesten, at den frivillige eller ansatte er dømt for forhold rettet mod børn eller sædelighedsforbrydelser som voldtægt eller blufærdighedskrænkelser begået mod voksne, bør I under ingen omstændigheder antage vedkommende.

Beslut på forhånd, hvem der skal have indsigt i den frivillige eller ansattes private børne- og straffeattest. Udvælg én person, der har hovedansvaret og også gerne én mere, som vedkommende kan drøfte eventuelle plettede attester med. Resten af ledelsen og de øvrige medarbejdere eller frivillige må ikke delagtiggøres i attesternes indhold.

Sæt klare retningslinjer for, hvilke anmærkninger på en straffeattest, I vil godtage. De medarbejdere, der har adgang til den frivilliges attester, kan desuden foretage et skøn, såfremt lovovertrædelserne ikke har noget med børn eller sædelighedsforbrydelser at gøre. Bemærk, at de fleste anmærkninger på en straffeattest har en udløbsfrist. Man kan derfor godt tidligere have modtaget domme, som ikke længere figurerer på børne- eller straffeattesten. Derfor bør I altid følge jeres mavefornemmelse og være opmærksomme, når I rekrutterer eller ansætter. Se samtaleguiden.

Inden I indhenter børne- eller straffeattester, skal den frivillige informeres om og godkende den, der får indblik i attesten. Den frivillige skal også informeres om, hvorvidt attesterne bliver opbevaret, og i givet fald hvordan og hvor længe (se vejledning om GDPR).

• Afsæt god tid – mindst 30 minutter. 

• Find et sted, hvor I kan sidde uforstyrret. 

• Vær to fra organisationen eller foreningen til stede til samtalen, hvor den ene er den primære ansvarshavende. 

• Sig på forhånd til ansøgeren, at I giver besked senere. Så har I tid til at tænke jer om efter samtalen. Aftal fx, at I ringer til ansøgeren dagen efter samtalen. 

• Tag udgangspunkt i samtaleguiden. 

• Noter ansøgerens navn, dato for samtalen samt kontaktinformation i guiden. 

• Noter hvem der er til stede ved samtalen. 

• Præsenter organisationen eller foreningen for den frivillige:
  – hvor mange er I?
  – hvad laver I?
  – hvor mange børn har I tilknyttet, og hvilken aldersgruppe er de i?
  – hvor tit mødes I? 

• Vær ærlige. Hvis I fx har haft en omskiftelig periode, så sig det. Hvis I kan lide at pjatte med hinanden, så sig det.  

• Se skemaet nedenfor for yderligere punkter. Alle spørgsmål i alle kategorier er relevante.  

• Overvej, om den ene af jer interviewer, og den anden tager noter.  

• Vær så konkrete som muligt. Hvad mener ansøger fx med, at han/hun er ‘glad for børn’?   

• Vær tydelige omkring, hvilke egenskaber I søger i frivillige. Hvis I har bestemte forventninger til den frivillige, så sig det, så I kan få afstemt forventningerne. 

• Kan følge basale retningslinjer og regler.

• Har grundlæggende sociale kompetencer, således at den voksne kan omgås fremmede børn og voksne samt indgå i aktiviteterne.

• Er motiveret og kan deltage i et socialt fællesskab i flere sammenhængende timer eller over flere dage sammen med sine børn.

• Er motiveret og kan deltage i et socialt fællesskab i flere sammenhængende timer eller over flere dage.

• Kan følge basale regler og retningslinjer.

• Kan forstå og følge en kollektiv besked.

• Har grundlæggende sociale kompetencer, således at barnet eller den unge kan omgås fremmede børn og voksne samt indgå i aktiviteterne.

• Skal så vidt muligt være selvhjulpen og kunne indgå i dagligdags rutiner såsom madsituationer, hygiejne mv.
• Eventuelle adfærdsmæssige udfordringer, som børnene måtte have, skal være i et omfang, så de kan håndteres af de frivillige. Udfordringer kan fx omhandle:
  – Udadreagerende adfærd
  – Konfliktoptrappende/konfliktsøgende adfærd
  – Grænseoverskridende adfærd (fysisk og verbal)